https://pbn-as.dk/wp-content/uploads/total-solutions.jpg

Totalleverandør af visioner

Vi udvikler ingeniørløsninger, der øger konkurrencekraften

Hos PBN har vi forpligtet os til at udvikle og producere specialløsninger, der gør vores kunders visioner for vækst til virkelighed. Og som familieejet virksomhed i mere end 30 år har vi hånden på kogepladen i hvert eneste projekt.

30 års kompromisløs passion

I mere end 30 år har vi kontinuerligt stræbt efter at levere løsninger, der markant forbedrer vores kunders produktion og drift. Passionen ses igennem et solidt håndværk og knowhow inden for maskin- og smedearbejde, fagligheden i alle vores fagdiscipliner og en agil tilgang.

Gennem årene har PBN opbygget stærke relationer i mange forskellige industrier som leverandør til Vestas, Velux, Weibel Scientific og andre virksomheder karakteriseret af høje OEE krav og standarder.

Vi er agile – i mindset og organisation

Hos PBN er vi drevet af teknologisk nysgerrighed og ambition, og det ligger dybt i os at stræbe efter den mest optimale løsning, både ingeniør- og håndværksmæssigt. Vores løsninger skal give jer højere effektivitet, øget konkurrencekraft og bedre bundlinje. Vi tror på, at det kræver fightervilje at virkeliggøre visioner om vækst. Og vi kan kun give jer et omkostningseffektivt, teknologisk forspring ved at udfordre os selv kontinuerligt.

Det afspejler sig også i den måde, vores organisation er bygget op på: slank og med en stærk kerne, så vi hurtigt og agilt kan skalere, alt efter det individuelle projekt. Vi sørger for ikke at vokse os større, end at vi kan bevare smidigheden i vores udviklingsproces og det tætte, personlige samarbejde med vores kunder.

Har du spørgsmål? Kontakt mig i dag:
Kim Birkkjær Nielsen
Direktør og ejer

Kan man få en for tæt relation til sin leverandør?

Set fra kundens stol må svaret være nej. Der er mange ting på spil, når en virksomhed skal vælge leverandør til nye specialmaskiner og procesoptimering. Det er vigtigt at have mere end en god mavefornemmelse, når vi snakker leveringssikkerhed i forhold til funktionalitet og budgetsikkerhed i forhold til økonomi. Man skal kunne fornemme, at begge parter har hånden lige meget på kogepladen.

Derfor gør vi meget ud af at føre en tæt og transparant dialog med vores kunder fra start til slut. Vi lytter og spørger grundigt ind, så vi hurtigt og effektivt kan sætte os ind i behovet og skabe den optimale løsning. Vi ønsker på alle måder at investere i et gensidigt givtigt samarbejde – også efter levering.